Mænd løb med ATK-operatørens måleudstyr

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Korsor.News – ATK-operatøren sad i sin bil, men så hørte han en lyd, og da han straks kom ud af bilen, fik han øje på nogle mænd, der baksede af sted med hans ting og sager.

En mandag aften sidst i september måned blev en af politiets ATK-operatører (Automatisk Trafikkontrol) noget overrasket.

Han sad i sin bil og fulgte med i målingen på Tårnborgvej på Halsskov, og pludselig hørte han nogle høje lyde fra måleapparatet, der stod på en trefod et stykke fra bilen. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Løb over mod en bil og kørte væk uden udstyret

Operatøren løb straks ud for at se, hvad der var fat, og da så han flere personer, som slæbte af sted med måleudstyret, der i øvrigt ikke så ud til at have det helt godt.

Han råbte dem an, men de løb over mod en bil, som de kørte væk i; dog fik de ikke udstyret med. Nu har politiet efterforsket sagen, og i går blev to 21-årige mænd fra henholdsvis Køge og Korsør sigtet i sagen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.