Ældre mand gav jævnaldrende flere knytnæveslag

Artiklen er opdateret for 7 måneder siden.

Korsor.News – En ophedet ordveksling mellem ældre mænd på Solens Plads i Korsør endte med knytnæveslag.

To mænd ragede tirsdag formiddag uklar på Solens Plads i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 63-årige blev anholdt og sigtet for vold

En 63-årig mand gav en 61-årig mand flere knytnæveslag i brystet, tilsyneladende efter en ophedet ordveksling. Den 63-årige, der var noget spirituspåvirket, blev anholdt kl. 10.42 og sigtet for vold, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 11.55.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/6rky