Fundet: Efterlyser 77-årig kvinde fra Munke-Bjergby

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Zand.News – Politiet eftersøger 77-årig kvinde fra Munke-Bjerby i Sorø Kommune. Hun er forsvundet fra hjemmet i løbet af natten.

Politiet søger i øjeblikket efter Else Margrethe Petersen på 77 år. Hun er 162 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun er muligvis iført nattøj, rød kort jakke eller blå vinterjakke samt støvler.

Hun forlod sit hjem på Skolebakken 11, 4190 Munke-Bjergby på Vestsjælland i tidsrummet mellem midnat og kl. 06.00 søndag morgen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Else Margrethe Petersen er fundet i live og har det efter omstændighederne godt. Politiet takker mange gange for hjælpen fra familien, omkringboende, medier og Forsvundne Personer. Det skriver vagtchefen på Twitter.

Da manden vågnede i morges, var hun væk

»Vi leder med drone, helikopter og fly efter kvinden rundt i området, siger Kent Edvardsen, der er vagthavende ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi til TV2 ØST og fortsætter:

»Kvinden og hendes mand lagde sig begge til at sove i går aftes i deres fælles hjem, og da manden vågner tidligt i morges er hun væk og har forladt hjemmet.«

Politiet frygter, at hun har behov for hjælp, så hvis nogle har oplysninger om kvindens færden, skal de straks ringe til Sydsjælland og Lolland-Falster Politi på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

I samarbejde med
Zand.News

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.