Zand.News – »Det er en kæmpe opgave, og der er stor politisk tillid til, at Jens med sin tunge ledelseserfaring og mange år som topleder i Region Hovedstaden, er den rette til at stå i spidsen for omstillingen af sundhedsvæsenet og overgangen fra to til en stor region,« lyder det fra den kommende regionsrådsformand.
I forbindelse med konstitueringen af det nye regionsråd har politikerne samtidig udpeget den øverste leder for den nye region, indtil det forberedende regionsråd i februar træffer endelig beslutning om ansættelse af regionsdirektør for Region Østdanmark.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Den nuværende regionsdirektør for Region Hovedstaden, Jens Gordon Clausen, er blevet valgt til at stå i spidsen for den store opgave med at samle Region Hovedstaden og Region Sjælland til den nye Region Østdanmark. Han er konstitueret i stillingen, indtil det nye regionsråd tager den endelige beslutning i februar. De seks partier bag aftalen er enige om valget, og der er stor politisk tillid til, at Jens Gordon Clausens lange erfaring gør ham til den rette til at omstille sundhedsvæsenet og gennemføre fusionen. Han ser frem til at samarbejde tæt med både politikere, ledere og medarbejdere for at sikre et godt sundhedsvæsen i den nye region.
Partier bag konstitueringsaftale er enige om udpegningen
Den nuværende regionsdirektør for Region Hovedstaden Jens Gordon Clausen er udpeget til foreløbigt at stå i spidsen for den store opgave med at lægge sporene til den nye kommende Region Østdanmark. I konstitueringsaftalen skriver de seks partier bag aftalen, at de er enige om, hvem de ønsker at konstituere som regionsdirektør for det forberedende regionsråd.
»Det er en kæmpe opgave, og der er stor politisk tillid til, at Jens med sin tunge ledelseserfaring og mange år som topleder i Region Hovedstaden, er den rette til at stå i spidsen for omstillingen af sundhedsvæsenet og overgangen fra to til en stor region,« siger den kommende regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøj (S).
Ønsker tæt samarbejde med ledere og nyvalgte politikere
Jens Gordon Clausen ser frem til et tæt samarbejde med de nyvalgte politikere, ledere og medarbejdere om den store opgave, der ligger foran med at udvikle det samlede sundhedsvæsen i Region Østdanmark, og er meget beæret over den tillid, der vises med konstitueringen. Samtidig understreger han, at han kommer til at fortsætte det tætte samarbejde med regionsdirektør i Region Sjælland Mette Touborg og de øvrige medlemmer af koncerndirektionerne om de opgaver, der ligger foran os:
»Jeg er meget ydmyg i forhold til det arbejde, vi står i og overfor med at udvikle og omstille sundhedsvæsenet samtidig med, at vi skal gennemføre en historisk fusion af vores to regioner. Opgaven kræver al den ledelseskraft, vi kan mobilisere og stærke fællesskaber. Et tæt og respektfuldt samarbejde på tværs af alle ledelsesniveauer er nødvendigt for at lykkes med ambitionerne for Region Østdanmark,« fortæller Jens Gordon Clausen.
Læs også: Region Østdanmark har en konstitueringsaftale.
Øverst: Jens Gordon Clausen er i dag regionsdirektør i Region Hovedstaden. (Foto: Region Østdanmark). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

