Region Sjælland har det langsomste internet

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Mange i regionen og i Slagelse Kommune kender oplevelsen af manglende dækning på mobiltelefonen eller måske endda af langsomt internet. Region Sjælland har faktisk en bundplacering inden for bredbånd. Men ambitionen er, at alle danske husstande skal have lynhurtigt internet inden udgangen af 2020.

Danmark har en rigtig god bredbåndsdækning, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Nye tal fra 2017 viser, at 90 procent af alle boliger og 85 procent af alle virksomheder har adgang til lynhurtigt internet.

Siden 2010 har ambitionen været, at alle danske husstande skal have lynhurtigt internet inden udgangen af 2020. Det virkede op ad bakke i 20190, men private investorer, kommunal interesse og lokale ildsjæle har skubbet gang i visionen.

I 2014 havde 64 procent af danske boliger adgang til lynhurtigt internet, og sidste år var dette tal steget til 90 procent af alle landets boliger. Med lynhurtigt internet menes 100 Mbit download i sekundet og 30 Mbit upload. I samme tidsrum er landets virksomheder gået fra, at omkring halvdelen havde adgang til lynhurtigt internet for fire år siden til 85 procent i fjor.

Hele 21 procent mangler hurtigt internet i regionen

Den seneste bredbåndskortlægning viser desværre, at der stadig er store regionale forskelle rundt om i landet. De har det hurtigste internet i Syddanmark, men i Region Sjælland mangler hele 21 procent adgang til lynhurtigt internet.

“Jeg vil gerne […] slå fast, at det først og fremmest er markedet, som skal sørge for god dækning her i landet. Telebranchen foretager investeringer for mere end seks mia. kr. hvert år. Staten kommer aldrig til at kunne matche den slags investeringer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Teleministeren understreger dog, at det er vigtigt, at man lokalt kigger på, hvad man kan gøre for at fremme udrulningen af bredbånd. Flere kommuner har haft stor succes med at understøtte lokale ildsjæle.

[d12-plain]Folketinget afsatte 200 millioner kroner til bredbåndspuljen i 2016, hvor kommuner og lokale sammenslutninger kunne søge penge til at finansiere bredbåndsprojekter. Slagelse Kommune afsatte i samme forbindelse 200.000 kroner.[/d12-plain]

Genrefoto: Mario Alberto Magallanes Trejo / Freeimages

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.