Zand.News – »Det er farligt for dig og andre at sætte sig bag rattet med en høj promille, og det har også store konsekvenser økonomisk, hvis du bliver stoppet med for meget alkohol i blodet. De fleste danskere kan køre fra Skagen til Gedser i taxa op til flere gange til prisen for en spritbøde,« lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.
Når danskerne skal hjem fra julefrokost, er det langt billigere at tage en taxa end at blive stoppet af politiet for spritkørsel. Få styr på hjemtransporten, inden du tager hul på øl og snaps, lyder rådet fra Sikker Trafik. Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Julefrokosterne er i gang, og det kan blive en dyr fornøjelse at tage bilen hjem efter snapsen. Rådet for Sikker Trafik slår fast, at en taxa altid er billigere end en spritdom, hvor bøden hurtigt løber op i titusindvis af kroner afhængig af din løn. Foruden det økonomiske smæk risikerer du at miste kørekortet, hvilket kan have store konsekvenser for både arbejde og hverdagen derhjemme. Desværre skyldes mere end hver tiende trafikdrab alkohol, så opfordringen er klar: Aftal hjemtransporten på forhånd eller snup en taxa, så alle kommer sikkert hjem.
11 procent af de trafikdræbte er ofre for spiritus
Der er mange tusind kroner at spare, hvis man lader bilen stå og tager en taxi efter julefrokosten. Skal man for eksempel cirka 65 kilometer fra Aalborg til Frederikshavn, sparer en dansker med årsløn på 420.000 og en promille på 0,7 cirka 11.000 kroner ved at tage en taxa fremfor bilen. Er promillen i stedet 1,3, vil besparelsen være meget større, nemlig cirka 21.000 kroner. Faktisk vil det være billigere for gennemsnitsdanskeren at tage en taxi fra Gedser til Skagen end at blive stoppet af politiet med høj promille.
»Lad nu bilen stå, hvis du skal drikke til julefrokosten. Det er farligt for dig og andre at sætte sig bag rattet med en høj promille, og det har også store konsekvenser økonomisk, hvis du bliver stoppet med for meget alkohol i blodet. De fleste danskere kan køre fra Skagen til Gedser i taxa op til flere gange til prisen for en spritbøde,« siger Jakob Bøving Arendt, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Samtidig er det 11 procent af de dræbte i trafikulykker, der omkommer i spirituskørselsulykker, hvor en fører af en person- eller varebil, lastbil, bus eller motorcykel er påvirket af alkohol. Det viser tal fra Vejdirektoratet for perioden 2020-2024. Risikoen for at ende i en alvorlig ulykke stiger voldsomt, når man har en høj promille.
Mange tømmermænd med mange tømmermænd på
Alkohol giver i mange tilfælde tømmermænd dagen derpå. Men det er intet i sammenligning med de moralske, økonomiske og praktiske tømmermænd, der er forbundet med at miste kørekortet på grund af spritkørsel. Skal man forklare chefen på jobbet eller ægtefællen, at kørekortet er blevet inddraget af politiet, kan det have alvorlige konsekvenser for privatliv og -økonomi.
»Kørekortet er en adgangsbillet for mange danskere til at få hverdagen til at hænge sammen, og også af den grund er det ekstra vigtigt, at man tænker sig om, inden man skal til fest. Bestil en taxa, aftal hvem der kører hjem, inden I tager afsted eller lån et gæsteværelse på forhånd, så valget om hjemtransport ikke skal træffes ud på natten,« siger Jakob Bøving Arendt.
Bliver du taget for spirituskørsel, får du frakendt kørekortet enten betinget eller ubetinget. Du får en bøde, der cirka svarer til din netto månedsløn ganget med promillen, og du skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik), inden du går op til kontrollerende køreprøve. Man skal med andre ord udover bøden betale for et ANT-kursus, en blodprøve og et beløb til offerfonden samt den kontrollerende køreprøve med eventuelle forberedelser.
Øverst: Det er dyrt at blive stoppet med for høj promille i blodet. Planlæg turen hjem fra fest, før du tager til fest. (Foto: Rådet for Sikker Trafik). PM/pele.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

