Zand.News – »Den tekst, der står på et parkeringsskilt, udgør aftalen mellem forbrugeren og parkeringsselskabet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at det står klart, tydeligt og let forståeligt på skiltene, hvilke vilkår der gælder,« lyder det fra Forbrugerombudsmanden.
Det er vildledning af forbrugerne, når parkeringsselskabet Q-Park ikke skilter tydeligt med vilkårene for at parkere på et privat parkeringsareal. Det vurderer Forbrugerombudsmanden, som nu indskærper reglerne om vildledende markedsføring overfor Q-Park. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Forbrugerombudsmanden kritiserer parkeringsselskabet Q-Park for vildledende skiltning på en privat p-plads i Næstved. Et skilt gav indtryk af, at der var to timers gratis parkering, men nævnte med lille skrift krav om tilladelse uden for dette tidsrum. Det er ikke tydeligt nok og derfor i strid med reglerne. Afgifter givet udenfor den angivne gratisperiode kan derfor være ugyldige, og bilister kan få pengene tilbage. Q-Park er uenig i afgørelsen og mener, at skiltet var tilstrækkeligt informativt.
Bilister skal ikke have afgift ved utydelig skiltning
Skilte på en privat parkeringsplads udgør en særlig slags aftale mellem parkeringsselskabet og forbrugerne. Vilkårene for parkering på parkeringspladsen få refunderet afgiften. Derudover er parkeringsskilte markedsføring, og de må derfor ikke være vildledende.
Forbrugerombudsmanden har indskærpet reglerne om vildledende markedsføring overfor parkeringsselskabet Q-Park. Og forbrugere, som har fået en kontrolafgift på det konkrete parkeringsareal på adressen Hvedevænget 66-80 i Næstved, kan efter Forbrugerombudsmandens vurdering få refunderet afgiften.
Parkeringsskilte udgør aftalen med forbrugeren
På et af Q-Parks skilte stod der tydeligt, at der var to timers gratis parkering fra mandag til fredag fra kl. 7-17. På samme skilt stod der med mindre skrift og længere nede på skiltet, at der udenfor dette tidsrum var krav om parkeringstilladelse. Forbrugerombudsmanden når efter en samlet vurdering frem til, at skiltet var egnet til at vildlede, så forbrugere ikke troede, der var andre begrænsninger end de to timer. Q-Park har oplyst, at skiltet blev udskiftet i sommeren 2024.
Forbrugerombudsmanden vurderer også, at vilkåret om parkeringstilladelse uden for det nævnte tilfælde ikke er en del af parkeringsaftalen, da det ikke er tilstrækkeligt fremhævet. Desuden er vilkåret ikke tydeligt angivet, hvilket er i strid med kontrolafgiftsbekendtgørelsens regler. Forbrugerombudsmanden mener, at forbrugere, som har fået en kontrolafgift for at parkere på arealet uden parkeringstilladelse på andre tidspunkter end hverdage mellem kl. 7-17 har krav på at få deres penge tilbage.
»Den tekst, der står på et parkeringsskilt, udgør aftalen mellem forbrugeren og parkeringsselskabet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at det står klart, tydeligt og let forståeligt på skiltene, hvilke vilkår der gælder,« siger Forbrugerombudsmanden og fortsætter:
»Forbrugere skal let og enkelt kunne forstå vilkårene på parkeringsskilte, før de efterlader deres biler. Det er hverken rimeligt eller lovligt, hvis de kommer tilbage og finder en kontrolafgift, fordi parkeringsselskabets skilt har vildledt dem til at tro, at de parkerede korrekt.«
Bilisten har misforstået skiltet, lyder det fra Q-Park
Q-Park er langt fra enig i afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden. Det fremgår af en artikel på DR.dk:
»Vi har taget afgørelsen til efterretning, men er overordnet ikke enig i denne,« skriver Alex Pedersen, der er direktør i Q-Park, til DR.
Q-Park henviser til, at skilte med vilkår skal kunne læses hurtigt og på afstand, hvilket ikke stemmer overens med bekendtgørelsen, hvor der står, at man i rimelig tid fra bilen eller til fods skal kunne orientere sig.
»Vi er derfor heller ikke enige i, at alle afgifter givet for manglende P-tilladelse ikke er korrekte, idet der kan være andre årsager til disse, som ikke skyldes, at bilisten har misforstået skiltningen,« lyder det fra Q-Park.
Øverst: Genrefoto. (AI-genereret billede: Slagelse Media / ChatGPT). PM/pele.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

