Flere og flere anmelder hadforbrydelser

Læsetid: 10 min.

Zand.News – Antallet af registrerede anmeldelser af hadforbrydelser er steget med cirka 12 procent fra 2019 til 2020. Det er noget, som politiet har fokus på. Nu vil en række partier tydeliggøre i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet helt eller alene delvist er had.

Antallet af registrerede anmeldelser af hadforbrydelser er steget med cirka 12 procent fra 2019 til 2020. Særligt racistisk og religiøst motiverede hadforbrydelser har været i stigning. Politiet har fokus på uddannelse af betjente og de forurettedes møde med politiet. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Tallene kan være udtryk for mere fokus på anmeldelser

Antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget fra 569 sager i 2019 til 635 sager i 2020.
Hadforbrydelser begået på baggrund af race står for 360 af sagerne, mens religion er motivet i 194 af sagerne. Antallet af hadforbrydelser begået på baggrund af seksuel orientering er stort set uændret i forhold til årene før.

Hvorvidt stigningen i anmeldelsestallet er udtryk for, at der bliver begået flere hadforbrydelser end tidligere, er ifølge Claus Birkelyng, der er politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC), svært at sige. Han forklarer, at tallene også kan været udtryk for, at der generelt i samfundet er kommet mere fokus på hadforbrydelser:

»Én hadforbrydelse er selvfølgelig én for meget, men det er positivt, at flere er opmærksomme på denne type forbrydelser og vigtigheden af at anmelde dem. Jo flere anmeldelser vi får, jo bedre billede får vi af, hvordan hadforbrydelser fordeler sig på tværs at motivkategorier og kriminalitetstyper. For eksempel kan vi se en stigning i hadforbrydelser begået på nettet i forhold til tidligere år,« siger Claus Birkelyng og tilføjer:

»Det er vigtig og brugbar viden – både når vi skal efterforske og styrke forebyggelsen. Det er vigtigt, at vi kender omfanget og ved, hvor forbrydelserne finder sted. Det er ikke sikkert, at vi altid kan finde gerningspersonen, men jo flere anmeldelser, vi får, jo bedre indtryk kan vi få af, om der f.eks. sker mange hadforbrydelser i et særligt område eller i særlige miljøer, og så kan vi tilpasse vores forebyggende indsats og patruljering derefter.«

Hadforbrydelser er fortsat et vigtigt indsatsområde

Hadforbrydelser er et område med et vist mørketal, og fungerende vicepolitiinspektør ved NFC Peter Morten Steffensen håber, at stigningen i anmeldelser er et udtryk for, at mørketallet er faldende. Han understreger samtidig, at tallene viser, at det er et område, politiet fortsat skal have stort fokus på.

»Vi skal selvfølgelig fortsat fange og sigte dem, der begår hadforbrydelser, men vi skal også blive endnu bedre til at håndtere de forurettede, som bliver udsat for forbrydelserne. Vi ved, at det kan være en stor belastning at blive udsat for en hadforbrydelse. Det er noget, vi har fokus på hos politiet,« siger Morten Steffensen og fortsætter:

»Anmeldelses- og afhøringssituationen kan for nogle forurettede være en sårbar situation, og derfor er vi også meget opmærksomme på at sikre, at der altid tages de nødvendige hensyn. Det betyder for eksempel, at anmeldelsen og afhøringen skal kunne foregå i trygge rammer som for eksempel på en politistation eller lignende.«

Politiet skal have bedre forståelse for offeret situation

Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indgår som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse, ligesom der tilbydes efter- og videreuddannelse i håndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse.

»Formålet med uddannelserne er at klæde vores folk på til at håndtere hadforbrydelsessager bedst muligt. Både så de bliver bedre til at spotte en potentiel hadforbrydelse, og så de får en bedre forståelse for den forurettedes situation. Derfor indgår blandt andet oplæg fra forskellige interesseorganisationer i uddannelsen, hvor politifolkene bliver klogere på, hvordan det er at være en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og mødet med politiet opleves, når man har været udsat for en hadforbrydelse,« siger Peter Morten Steffensen.

Derudover har politiet løbende dialog med en række centrale interessenter på hadforbrydelsesområdet, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT+ Danmark), Muslimernes Fællesråd, Det Jødiske Samfund i Danmark samt danske handicaporganisationer, som bidrager til at give et bedre billede af området, samt en forståelse for de behov og ønsker, der kan være i de svære situationer.

Fakta om hadforbrydelser i perioden fra 2019 til 2020

Rigspolitiet har identificeret 635 hadforbrydelser i 2020 (569 i 2019, 449 i 2018 og 446 i 2017). Der blev således registreret 66 sager mere i 2020 end i 2019. Det vil sige en stigning på 12 procent i antallet af registrerede hadforbrydelsessager fra 2019 til 2020.

Der var i 2020 flest racistisk motiverede hadforbrydelser (360), næst flest religiøst motiverede hadforbrydelser (194) og færrest seksuelt orienterede hadforbrydelser (79). Derudover var der to sager, hvor det ikke var muligt at specificere et motiv.

Den mest omfangsrige motivkategori (skarpe sager) var hadefulde ytringer (straffelovens §266 b) med 122 sager og hærværk (52 sager) og trusler (45 sager).

På tidspunktet for rapportens udarbejdelse var der i 141 sager rejst i alt 155 sigtelser. Der er rejst sigtelse mod 118 unikke personer, idet 9 af disse personer er sigtet for flere forhold.

Flere partier bakker op om et borgerforslag hadforbrydelse

Et flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil nu tydeliggøre i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet helt eller alene delvist er had. Det oplyser Justitsministeriet i en anden pressemeddelelse.

Derfor bakker partierne op om en del af et borgerforslag, der i dag torsdag behandles som et beslutningsforslag i Folketinget, fordi det har fået over 50.000 støtteerklæringer.

Straffelovens § 81, nr. 6 fastslår, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af bestemmelsen i dag, at både helt og delvist hadmotiverede forbrydelser er omfattet.

Det vil regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten nu lave om på ved, at det skal tydeliggøres i straffeloven, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet kun delvist er had. Konkret ønsker partierne, at det skal fremgå udtrykkeligt af straffelovens § 81, nr. 6, at det i almindelighed skal indgå som en strafskærpende omstændighed, hvis en forbrydelse helt eller delvist har baggrund i f.eks. offerets seksuelle orientering.

»I Danmark skal der være plads til, at man kan være den, man er. Regeringen har sat ind over for hadforbrydelser mod handicappede, og med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden har vi styrket myndighedernes indsats over for hadforbrydelser generelt,« siger justitsminister Nick Hækkerup (S) og fortsætter:

»Nu vil regeringen bakke op om at tydeliggøre straffeloven, så det bliver soleklart, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse er motiveret af had – uanset om hadet ikke er hele motivet. Desværre er der fortsat alt for mange, der oplever hadforbrydelser, og der er behov for at sende et meget klart signal om, at vi ganske enkelt ikke vil tolerere nogen former for hadforbrydelser i det danske samfund. Derfor bakker regeringen op om ændringen.«

Baggrunden for beslutningsforslaget om hadforbrydelser

Beslutningsforslaget indeholder samtidig forslag vedrørende hadforbrydelser og hadtale, som regeringen enten er i gang med at gennemføre, eller som allerede er vedtaget i Folketinget.

Således har regeringen i oktober fremsat lovforslag, hvor det blandt andet foreslås, at handicap skrives ind i straffelovens § 266 b om hadtale (den såkaldte racismeparagraf), så det blandt andet bliver strafbart offentligt at fremsætte en udtalelse, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres handicap.

Samtidig foreslås det at skrive kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika direkte ind i både racismeparagraffen og i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser. Derved bliver det tydeligt, at en forbrydelse motiveret af for eksempel offerets kønsidentitet er en hadforbrydelse og dermed i almindelighed skal medføre en skærpet straf, og at hadtale med baggrund i for eksempel offerets handicap er strafbart.

Tidligere i år vedtog et flertal af Folketingets partier også regeringens lovforslag om, at det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis en gerning begås med baggrund i andres handicap. Dermed karakteriseres det i dag som en hadforbrydelse, hvis forbrydelsen begås med baggrund i offerets handicap.

Endelig har regeringen og et flertal af Folketingets partier med den senest indgåede flerårsaftale for politi og anklagemyndighed blandt andet besluttet, at politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser skal styrkes. Blandt andet styrkes politiets efteruddannelse fra 2022, så politiet bliver bedre til at håndtere ofre for eksempel i anmeldelsessituationen, og så flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, så vi får et bedre datagrundlag på området.

Øverst: Folketingssalen. (Foto: Christoffer Regild). PM/roke.

Fortæl din mening:

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.