Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Picnickoncerter på Fæstningen

7. juni 2022 kl. 18:30 - 20:30

Zand.News

Efter at vi har ventet i snart et par år, er det nu omsider igen tid til at mødes i Gryden til musik og ugentlig hygge hen over sommeren. Det er hver tirsdag fra kl. 18.30 til kl. 20.30 på Fæstningen i Korsør.

Se plakat med program længere nede på siden.

»Vi er ret stolte af det program vi har skruet sammen for 2022. Det er en god blanding af både nye og gamle kendinge; præcis som det har været tidligere,« skriver arrangørerne og fortsætter:

»Vi lægger fra kaj den 7. juni med HitKompagniet efterfulgt af Fire Halve, som vi har haft besøg og fornøjelse af mange gange tidligere: Det er altid dejligt når gamle venner kommer tilbage. I 2019 havde vi således besøg af The Rattlers, som lægger vejen forbi igen i år for at spille gedigen guitarrock, Rock’n Rollers har vi også haft på scenen et par gange; de fleste husker nok at have stået og sunget med på Hey Jude sammen bandet og alle andre i Gryden?

Den 5. juli spiller Broken Silence for første gang i Gryden. Det glæder vi os meget til! Ugen efter har vi igen en af de gamle kendinge på plakaten: Medley Band har været med os siden starten, og de er – Som picnickoncerterne – still going strong.

Den 19. juli har vi igen en nyhed på programmet – Paul Wilkinson & The Station kommer med egen koncertmusik, med rødder i den engelske og amerikanske indie rockscene: Hvis man er til musik i Runrig genren, er det helt sikkert værd at besøge Gryden denne aften.

Den 26. juli kommer Move Out igen forbi: Vi havde besøg af dem første gang da de stadigt var teenagere, og de er tilbage med deres vel- og særdeles sammenspillede sætliste af moderne hits.

Den 2. august er der dømt højtryk med ekstra sol og sommer, når Jimmy Colding fra Zididada dykker ned i hitkataloget sammen med POPlic Service: Der er lagt op til masser af solskin og Zididada day i Gryden den aften.

Vi lukker 2022 programmet af den 9. august med en vores lokale verdensstjerner: Dandanell & The Far Out Boys.«

Foto: Picnickoncerter på Fæstningen

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Detaljer

Dato:
7. juni 2022
Tidspunkt:
18:30 - 20:30
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
,
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/groups/127852333901993

Arrangør

Udgivet af redaktionen
E-mail:
redaktion@slagelsemedia.dk

Sted

Korsør Fæstning
Søbatteriet 3
Korsør, 4220 Danmark
+ Google Maps

Artikler i kalenderen kan udgives semiautomatisk. Slagelse.News tager forbehold for misforståelser, tastefejl, ændringer og aflysninger. Send rettelser, tips og pressemeddelelser til redaktion@slagelsemedia.dk eller ring på telefon 7174 1448 (kl. 9-18 på hverdage).