
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Broløbet Storebælt – september 2021
11. september 2021

Lørdag den 11. september 2021 kl. 16.30 lyder startskuddet for 8. gang til løb over Storebæltsbroen.
Mere end 75.000 løbere har indtil videre besejret Storebæltsbroen. Sæt kryds i kalenderen og find løbeskoene frem. Nyd den spektakulære udsigt fra højbroen, de smukke scener på turen mod Sprogø og kæmp med Vestbroens længde.
»I år har vi fået en enestående mulighed for – udover det klassiske halvmaraton – også at tilbyde en ny distance – et kvartmaraton, der går fra Sprogø med kurs mod den fælles målområde i Nyborg. Vi håber med initiativet at give endnu flere mod på at deltage i dette spektakulære løb over Storebælt,« skriver Broløbet Storebælt på Facebook og fortsætter:
»Inden løbet får du mulighed for at opleve den spændende “ø i midten”. Du får en unik adgang til andre dele af Gl. Sprogø for eksempel pigehjemmet og den lille havn. Vær dog opmærksom på, at Sprogøs natur er skrøbelig, og dele af øen er fredet. Det betyder, at for eksempel fyrtårnet ikke vil være tilgængeligt.«
Vi inviterer med på en løbetur udover det sædvanlige. Tilmeld dig nu og mærk suset fra Storebælt, når du sætter foden på broens asfalt.
Tilmelding på: brolob.dk/om-lobene/.
(Foto: Slagelse Kommune).
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.
Artikler i kalenderen kan udgives semiautomatisk. Slagelse.News tager forbehold for misforståelser, tastefejl, ændringer og aflysninger. Send rettelser, tips og pressemeddelelser til redaktion@slagelsemedia.dk eller ring på telefon 7174 1448 (kl. 9-18 på hverdage).