Læserbrev – »Det er ikke “kun” nationalt, Venstre arbejder for bedre vilkår for foreningerne. Her i Slagelse Kommune arbejder Venstre for at sikre, at vi ikke drukner vores foreninger i unødvendigt bøvl. Vi ønsker at gøre det lettere at være frivillig. Når en forening ønsker at lave aktiviteter for børn og unge eller skabe oplevelser for lokalsamfundet, skal kommunen være en hjælpende hånd og ikke en stopklods,« skriver byrådsmedlem og byrådskandidat Nicki Ottevig (V).
Det frivillige foreningsliv er rygraden i vores lokalsamfund. Det her, børn lærer sammenhold, unge finder fællesskab, og voksne engagerer sig i alt fra idræt til kultur. Men alt for ofte bliver ildsjælene mødt af regler, krav og papirarbejdet som stjæler tiden fra det, de egentlig brænder for: nemlig fællesskabet.
Dette indlæg er indsendt af Nicki Ottevig (V), der er byrådsmedlem og byrådskandidat i Slagelse Kommune. Indlægget er udtryk for skribentens egne holdning. Alle indlæg hos Slagelse.News skal være inden for straffelovens og presseetikkens rammer. Du er velkommen til at sende indlæg til redaktion@slagelsemedia.dk.
Derfor har Venstre på nationalt plan kæmpet for at afbureaukratisere med 30 initiativer som blandt andet indebærer at mødet med banken og myndighederne bliver lettere via foreningsjournalisering, færre udfordringer på regnskabs- og skatteområdet med færre krav for antal af tegningsberettiget i bestyrelserne, og med en forhøjelse af den skattefrie bundgrænse for frivillige. Alt sammen med det formål at give foreningerne bedre vilkår.
Noget som vores tidligere lokale folketingsmedlem Stén Knuth har haft en stor indflydelse på at få belyst i folketinget, og kæmpet for at fjerne. En stor tak til Stén for indsatsen og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Stén fortsætter sin kamp for idrætten, som kommende formand for Dansk Firmaidræt.
Men det er ikke “kun” nationalt, Venstre arbejder for bedre vilkår for foreningerne. Her i Slagelse Kommune arbejder Venstre for at sikre, at vi ikke drukner vores foreninger i unødvendigt bøvl.
Vi ønsker at gøre det lettere at være frivillig. Når en forening ønsker at lave aktiviteter for børn og unge eller skabe oplevelser for lokalsamfundet, skal kommunen være en hjælpende hånd og ikke en stopklods.
I budgettet 2024-2027 afsatte flertallet midler til at afdække hvad kommunen selv har sat op af forhindringer og unødigt foreningsbøvl, og processen for at afdække dette er afsluttet, efter et stort engagement og mange konstruktive input fra foreningslivet er modtaget. Så vi nu har et godt grundlag at arbejde videre med for at gøre det lettere for foreningslivet og deres brugere.
Det giver super god mening at der nationalt, og vi lokalt har fået kikket ind i foreningsbøvlet. For det er de frivillige kræfter, der får hjulene til at dreje rundt i vores lokalsamfund. De fortjener vores opbakning, ikke unødvendige forhindringer.
Nicki Ottevig (V)
Næstformand i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Øverst: Stén Knuth (V) og Nicki Ottevig (V). (Foto: Privatfoto). Debat/Red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

