Kajak udløste eftersøgning ved strand

Slagelse.News – Tidligt i morges modtog myndighederne en anmeldelse om, at der flød en kajak rundt i vandet ud fra Drøsselbjerg Strand.

Her til morgen kl. 06.46 blev det anmeldt, at der flød en kajak rundt i vandet et par hundrede meter ud fra stranden ved Drøsselbjerg Strand. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Kajakken blev bjærget i land af brandvæsnet

Politi og brandvæsen kørte frem til Drøsselbjerg Strand i 4200 Slagelse, som dog ligger i Kalundborg Kommune. Der blev søgt med drone, og kajakken blev bjærget i land med brandvæsnets båd. Der blev ikke fundet tegn på, at der skulle være sket en ulykke til søs, og det formodes, at kajakken ikke har været fortøjet godt nok på stranden.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/lyln