Slagelse.News – Torsdag kom et engelsktalende par ind i en butik i Slagelse, og butiksekspedienten troede, at parret ville købe et armbånd, men det endte med, at parret simpelthen stjal et dyrt armbånd midt i forvirringen.
Torsdag kl. 11.14 var en ekspedient i en butik på i Slagelse udsat for et såkaldt tricktyveri, da et engelsktalende par kom ind i butikken. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Armbåndet forsvandt i forvirringen
Manden, der talte engelsk, gav udtryk for, at han eller de ville købe et armbånd til kvinden, og derfor blev der lagt flere forskellige armbånd frem på disken. På et tidspunkt spurgte kvinden om noget, mens manden viftede med pengesedler i ansigtet på ekspedienten, og i forvirringen forsvandt et dyrt armbånd. Herefter forlod parret forretningen med armbåndet uden at have betalt for det. Politiet blev tilkaldt, og to betjente foretog umiddelbart efter en patruljering i den indre by, men fandt ikke parret fra butikken.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Roland Magnusson / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

