Teenager lugtede af hash

Slagelse.News – En teenager kom gående ad Rosengade i Slagelse, men det gjorde politiet også, og de kunne lugte, at der var noget galt.

Tirsdag klokken 16.50 kom en af politiets forebyggende patruljer gående ad Rosengade i Slagelse, hvor de pludselig blev opmærksomme på en ung mand, der lugtede. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Betjentene fandt en joint på teenageren

Den unge mand, som var en teenager, havde en kraftig lugt af hash omkring sig. Og ved en nærmere visitering af manden, der er 17 år og fra Korsør, fandt politiet da også en joint. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/vc6q