Slagelse.News – »Den aktuelle sikkerhedssituation betyder, at Forsvaret fra næste år skal håndtere markant flere sessionssøgende. Derfor er jeg både glad og stolt over, at man har kunnet finde lokaler i Slagelse, som opfylder deres behov. Slagelse er allerede en stærk forsvarskommune med både flådestation og kaserne – og med den nye aftale bliver vores rolle som partner for Forsvaret yderligere styrket,« lyder det fra borgmesteren.
Fra næste år skal unge møde op til Forsvarets Dag (tidligere kaldt session) på den nye tribune på Slagelse Stadion. Slagelse Kommune og Etablissement- og Terrænkommandoen har nemlig indgået en lejeaftale, som betyder, at Forsvaret lejer sig ind på Slagelse Stadion. Lokalerne bliver et af fire nye steder i Danmark, som skal bruges til Forsvarets Dag. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Fra næste år skal unge til Forsvarets Dag møde op på Slagelse Stadion, som bliver én af fire nye lokationer i landet. Slagelse Kommune har indgået en lejeaftale med Forsvaret om 1.000 kvadratmeter lokaler i stadionets nye tribune. Lokalerne skal ombygges til et oplevelsescenter, der introducerer unge til Forsvaret gennem tests, briefinger og interaktive aktiviteter. Tiltaget sker på grund af stigende antal sessionssøgende og styrker Slagelse som forsvarskommune. Foreningernes brug af stadion påvirkes ikke, og lokalerne forventes klar i løbet af næste år.
Forsvaret skal håndtere flere sessionssøgende
Den nye tribune på Slagelse Stadion bliver fra næste år et af fire nye lokationer, hvor unge skal møde op til Forsvarets Dag – det som tidligere hed session. Slagelse Kommune og Etablissement- og Terrænkommandoen har indgået en lejeaftale, som betyder, at Forsvaret lejer 1.000 kvadratmeter kontorlokaler i stuen og på 1. sal. Forsvaret skal bruge lokalerne til afholde Forsvarets Dag, når man i de kommende år skal håndtere den øgede tilgang af sessionssøgende. Når lokalerne åbner, er det meningen, at der i hverdagene skal afholdes Forsvarets Dag for nye unge.
»Den aktuelle sikkerhedssituation betyder, at Forsvaret fra næste år skal håndtere markant flere sessionssøgende. Derfor er jeg både glad og stolt over, at man har kunnet finde lokaler i Slagelse, som opfylder deres behov. Slagelse er allerede en stærk forsvarskommune med både flådestation og kaserne – og med den nye aftale bliver vores rolle som partner for Forsvaret yderligere styrket,« siger borgmester Knud Vincents (V).
Lokalerne ombygges og indrettes til Forsvarets Dag
Før Forsvaret kan rykke ind, skal lokalerne ombygges og ligesom de øvrige tre lokationer indrettes til en slags oplevelsescentre, som både informerer, inspirerer og skaber interesse for de mange karrieremuligheder i Forsvaret. Lokalerne skal rumme alle de aktiviteter, som Forsvarets Dag indebærer – lige fra briefinger, hvor deltagerne sidder ned og modtager information – til oplevelsesrum, hvor de stående engageres i interaktive formidlinger. Desuden skal der være rum til registrering, undersøgelse, test og session.
»De unge kan se frem til at blive taget godt imod i lyse og moderne rammer med nem adgang – både med bil og offentlig transport. Jeg er rigtig glad for, at vi har kunnet hjælpe Forsvaret med at finde lokaler, der skaber de bedste betingelser for at give de unge en god introduktion til Forsvaret. Det er vigtigere end nogensinde før,« fortæller Knud Vincents.
Foreninger bliver ikke berørt af udlejningsaftalen
De foreninger, som i dag benytter omklædningsfaciliteterne på Slagelse Stadion, bliver ikke berørt af udlejningsaftalen med Forsvaret. Stadion og omklædningsfaciliteterne kan fortsat benyttes som hidtil. Forventningen er, at lokalerne engang næste år kan tages i brug til at afholde Forsvarets Dag. Udover Slagelse har Etablissement- og Terrænkommandoen også fundet lokaler, som lever op til deres behov, i Fredericia, Århus og Aalborg.
Øverst: Slagelse Stadion. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

