Slagelse.News – En mistænkt pusher stod på Casinotorvet, men så tog politiet hans telefon.
Torsdag eftermiddag var Lokalpolitiet på gennem Slagelse Midtby, og på Casinotorvet så betjentene en 20-årig mand, som de besluttede sig for at tjekke. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Telefonen blev beslaglagt
Det viste sig, at den 20-årige havde 171 gram hash på sig, så han blev anholdt klokken 16.12 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Hashen blev konfiskeret, og den telefon, den 20-årige havde, blev beslaglagt og taget med til teknisk undersøgelse. Den 20-årige blev løsladt umiddelbart efter.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

