Slagelse.News – Flere udlændinge er indvolveret i tyveri eller forsøg på tyveri af elværktøj fra byggemarkeder i blandt andet Slagelse.
Onsdag fik politiet en anmeldelse om en udenlandsk kvinde, der havde været i et byggemarked i Slagelse, hvor hun havde forsøgt at stjæle forskelligt elværktøj. I en anden sag er to udenlandske mænd varetægtsfængslet i en sag om omfattende butikstyverier, hvor der er stjålet elværktøj. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Der er stjålet elværktøj for et betydeligt beløb
Onsdag forsøgte en 34-årig udenlandsk kvinde at stjæle elværktøj i et byggemarked i Slagelse, men blev forhindret af personale. Her blev derfor sigtet for forsøg på butikstyveri og fremstilles i grundlovsforhør i dag fredag.
Derudover er to udenlandske mænd på henholdsvis 24 og 36 år varetægtsfængslet i en anden sag om omfattende butikstyverier i byggemarkeder i både Slagelse, Ringsted og flere steder i Jylland. Der er stjålet elværktøj for et betydeligt beløb. Torsdag anholdt politiet en 37-årig udenlandsk mand, som er blevet sigtet i sagen. Han fremstilles i også i grundlovsforhør fredag.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Richard Villalon / iStock). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

