Slagelse.News – Lørdag morgen var et par indbrudstyve på arbejde i Slagelse, men politiet fandt hurtigt deres bil, hvor der var både værktøj og designmøbler.
Politiet fik tidligt lørdag morgen en anmeldelse om et indbrud, der var sket i et hus på Herthalund i Slagelse Sydby. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Designmøbler og værktøj i bilen
Politiets efterforskning førte frem til en anholdelse lidt senere lørdag morgen. Det var en 50-årig mand fra Korsør og en 42-årig mand fra Slagelse. I den bil, som de blev standset i, blev der fundet nogle designmøbler og forskelligt værktøj, og de to anholdte blev derfor fremstillet i grundlovsforhør senere lørdag.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

