Slagelse.News – Mandag traf politiet en eftersøgt mand i Bredegade i Slagelse, og han havde noget med sig i en sok.
Mandag eftermiddag var Lokalpolitiet i Bredegade i Slagelse, og her traf betjentene en efterlyst 19-årig mand fra byen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden var eftersøgt til afsoning
Det viste sig, da betjentene traf manden, at han var eftersøgt til afsoning, så han blev anholdt klokken 16.50. Da han blev visiteret, blev der fundet 0,1 gram ketamin, som han havde skjult i en sok. Derfor blev den 19-årige sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev først på aftenen overført til afsoning.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

