Slagelse.News – »Der er tale om en type kriminalitet, som vi ser yderst alvorligt på. Mishandling af børn må bare ikke ske. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at der er sket domfældelse,« lyder det fra anklageren.
Sent i går faldt der dom ved retten i Næstved i en alvorlig sag om mishandling af et barn. En 53-årig kvinde fra Slagelse, der er barnets farmor, har været tiltalt i sagen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Voldshandlinger, vanrøgt og nedværdigende behandling
Mishandlingen af barnet begyndte, da barnet var omkring tre år, og strakte sig over en periode fra 2019 til 2022 på en adresse i Slagelse, hvor den 53-årige kvinde på forskellig vis har udsat barnet for voldshandlinger, vanrøgt, nedværdigende behandling med videre.
Kvinden har tidligere fået en foranstaltningsdom for mishandling af egne børn. Denne gang blev kvinden blev idømt to års ubetinget fængsel og udvisning af landet med indrejseforbud i 12 år. Den 53-årige kvinde ankede dommen og blev varetægtsfængslet, mens anken afventes.
»Jeg har ikke gjort nogle af de ting, som han beskylder mig for. Jeg ved ikke, hvor han har fået de idéer fra, svarede kvinden tydeligt irriteret over anklagerens spørgsmål,« udtaler den dømte farmor til Sjællandske.
Anklager Sofie Johannesen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger om dommen:
»Der er tale om en type kriminalitet, som vi ser yderst alvorligt på. Mishandling af børn må bare ikke ske. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at der er sket domfældelse.«
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). PM/pele.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

