Dialog om justeringer i svømmehallerne

Slagelse.News – »Hvis vi fortsætter med den nuværende drift og aktivitetsniveau, så kan vi allerede nu se ind i en væsentlig budgetoverskridelse. Og det skal vi undgå, så derfor handler vi på det nu og viser rettidig omhu. Vi har valgt en retning, hvor vi inviterer til dialog om de næste skridt og arbejder videre med den handleplan, hvor ændringer påvirker brugerne mindst muligt,« lyder det fra formanden for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i Slagelse Kommune blev på dit udvalgsmøde den 8. april 2026 præsenteret for et forventet merforbrug på 2,5 millioner kroner på svømmehallerne i Korsør og Slagelse i 2026. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalist/redaktør: Svømmehallerne i Slagelse og Korsør forventer et merforbrug på 2,5 millioner kroner i 2026. For at sikre budgettet har Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget valgt at gå videre med en handleplan, der minimerer konsekvenserne for brugernes adgang og kernedriften. Planen betyder, at kommunen indstiller driften af hallernes cafeterier, ligesom service- og aktivitetsniveauet vil blive justeret. Inden udvalget træffer en endelig beslutning i juni om planens ikrafttræden, skal de foreslåede ændringer i høring. Her vil administrationen gå i dialog med de berørte foreninger, råd og nævn for at inddrage deres løsningsforslag i den afsluttende proces.

Justeringer i svømmehallerne kan være nødvendige

På baggrund af det forventede merforbrug på 2,5 millioner kroner besluttede et enigt udvalg på et møde den 6. maj, at der skal arbejdes videre med en handleplan, som skal sikre, at budgettet for 2026 på svømmehallerne overholdes.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget fik fremlagt to mulige handleplaner, og valgte at arbejde videre med den løsning, der i mindst grad påvirker svømmehallernes kernedrift og brugernes adgang til hallerne.

Samtidig lægger handleplanen op til en proces, hvor der i dialog med foreninger, råd og nævn, ses nærmere på, hvilke justeringer der samlet set kan være nødvendige.

Udvalg inviterer til dialog om de næste skridt

»Hvis vi fortsætter med den nuværende drift og aktivitetsniveau, så kan vi allerede nu se ind i en væsentlig budgetoverskridelse. Og det skal vi undgå, så derfor handler vi på det nu og viser rettidig omhu. Vi har valgt en retning, hvor vi inviterer til dialog om de næste skridt og arbejder videre med den handleplan, hvor ændringer påvirker brugerne mindst muligt,« siger byrådsmedlem Mick Keller (LA), der er formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Dialog og høring skal kvalitetssikre handleplan

Det var et enigt udvalg, der besluttede, at administrationen skal arbejde videre med handleplan nr. 2, der indebærer, at cafeterierne i svømmehallerne ikke længere skal drives af kommunen, og at service og aktivitetsniveauet bliver justeret.

Udvalget understregede, at administrationen i det videre arbejde skal sikre dialog med de foreninger, der bruger kommunens svømmehaller og inddrage deres forslag til løsninger i den videre proces. Handleplanen vil også blive sendt i høring hos de relevante råd og nævn, inden den igen behandles politisk i udvalget.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal på sit møde i juni behandle konkretiseringen af handleplanen, herunder hvornår ændringerne skal træde i kraft.

Øverst: Pressefoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen: https://www.slagelse.info/zsn/bfhu