Barn sad med en joint i kælderlokalet

Slagelse.News – En dreng sad i et kælderlokale på Rådhuspladsen i Slagelse, og det kunne politiets tryghedsskabende patrulje lugte.

I går, mandag, klokken 20.42 kom en af politiets tryghedsskabende patruljer gående på Rådhuspladsen i Slagelse, da de blev opmærksomme på en særlig lugt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Barnet smed jointen fra sig, men for sent

Der var tale om den særlige lugt af hash, og den steg op fra et kælderlokale. Betjentene gik ned i kælderen, og her kunne de se tre unge, hvoraf den ene – en 15-årig dreng – havde en joint i hånden. Den smed han hurtigt fra sig, da betjentene dukkede op. Ved en nærmere visitering af den 15-årige fandt politiet noget hash på ham, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/g9ot