Korsor.News – Fredag måtte politiet rykke ud til Storebæltsbroen, fordi en udlænding, måske en tysker, hang ud ad et bilvindue og filmede, mens en drone også filmede.
Fredag formiddag kokken 10.20 indløb en anmeldelse om, at der kørte en bil på lavbroen over Storebælt i retning mod Sjælland, og at en mand havde hængt ud ad vinduet og havde filmet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Optog en reklamefilm for et tysk firma
Udover manden havde hængt ud ad vinduet i bilen og havde filmet, havde der samtidig fløjet en drone over broen. Den pågældende bil kørte af broen på Sprogø, hvor den parkerede. Da politiet kom, viste det sig at være tre udenlandske mænd, der fortalte, at de var i færd med at optage en reklamefilm for et tysk firma. Imidlertid er det ikke tilladt at flyve med en drone over lavbroen og tæt på jernbanesporet. Dronepiloten, en 30-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af dronereglerne og fik en bøde på 3.000 kroner.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

