Teenager i Korsør sigtet for hærværk

Korsor.News – En teenagedreng er sigtet for hærværk mod Baggesenskolen og Søfartsstyrelsen i Korsør.

Natten til lørdag klokken 01.28 fik politiet en anmeldelse om, at der blev smadret ruder i Korsør Sydby, dels på Baggesenskolen, dels i Søfartsstyrelsens bygning på Caspar Brands Plads. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Blev også sigtet for fornærmelig tiltale

Politiet fandt hurtigt frem til en gruppe unge mennesker, og her blev en 16-årig dreng sigtet for hærværk. Dog blev han ganske utilfreds med politiet, og det kom til udtryk ved, at han brugte en stribe ukvemsord mod betjentene. Han blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/pjyp