Radiotavshed hos Nets skaber undren hos Sund & Bælt

Korsor.News – »Vi hørte ikke en lyd fra Nets under det store nedbrud lørdag aften. Vi vidste ikke om nedbruddet ville vare 5 minutter, 5 timer eller 5 dage. Og de tog ikke telefon, når vi ringede på det nummer, de selv har udleveret til os. Når vi ikke får nogen information fra Nets, så styrer vi i blinde og kan ikke selv give vores kunder en optimal service,« lyder det fra Storebæltsbroen.

Hverken lørdag eller søndag hørte Sund & Bælt fra Nets, selvom et nedbrud hos Nets skabte ventetid for bilisterne på Storebælt i weekenden. Nu kræver Sund & Bælt en forklaring fra Nets. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Et Nets-nedbrud lørdag aften gav op til 30 minutters ventetid ved Storebæltsbroen, fordi udenlandske bilister og Visa/Mastercard-kunder ikke kunne betale. Sund & Bælt holdt broen åben, men manglede driftsinfo, da Nets ikke tog telefonen. Nu kræver selskabet en redegørelse, hurtige statusmeldinger ved fremtidige fejl, prioritet af kritiske partnere og ansvar for konsekvenserne. Samtidig justerer Sund & Bælt sine nødprocedurer og undersøger alternativer som offline betaling og ny leverandør for at undgå lignende køkaos.

Storebæltsbroen styrede gennem krisen i blinde

»Vi hørte ikke en lyd fra Nets under det store nedbrud lørdag aften. Vi vidste ikke om nedbruddet ville vare 5 minutter, 5 timer eller 5 dage. Og de tog ikke telefon, når vi ringede på det nummer, de selv har udleveret til os. Når vi ikke får nogen information fra Nets, så styrer vi i blinde og kan ikke selv give vores kunder en optimal service,« siger Helene Holm Heitman, der vicedirektør for Tolling i Sund & Bælt.

Sund & Bælt vil nu bede Nets om en forklaring og en handleplan for, hvordan Nets fremover vil sikre:

  • Præcis og hurtig status ved nedbrud – inkl. tidsperspektiv.
  • Prioritet af kritiske partnere som Storebæltsbroen – inkl. mulighed for offline betaling for udenlandske bilister og kunder med MasterCard og Visa.
  • Ansvar for de operationelle og kundemæssige konsekvenser af Nets nedetid.

Sund & Bælt vil derudover opdatere Storebæltsbroens nødprocedure for håndtering af nedbrud hos Nets med henblik på tilpasninger baseret på Nets tilbagemelding og weekendens ventetid. Derudover vil Sund & Bælt undersøge markedet for at finde en mere stabil leverandør og mulighederne for offline betalinger ved brug af andre debetkort.

Storebæltsbroen var åben under hele nedbruddet

Broen var åben under hele Nets-nedbrud, og ventetiden var gennemsnitligt omkring 30 minutter. Nummerpladebetaling, bizz, MobilePay og kontantbetaling virkede hele aftenen. Bilister med Dankort have også mulighed for offline betaling.

Problemerne ved betalingsanlægget opstod primært for udenlandske bilister uden kontanter og danske kunder med debetkort, som ikke kunne gennemføre betaling på grund af Nets-fejlen. Derfor skabte nedbruddet hos Nets en flaskehals og kø i betalingsanlægget, som også påvirkede de øvrige bilister på Storebæltsbroen lørdag aften. Proceduren for håndtering af nedbrud hos Nets vil nu blive opdateret for at sikre, at dette ikke gentager sig.

Læs også: Storebæltsbroen indfører ny procedure ved nedbrud.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Sund & Bælt). PM/pele.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/qssl