Korsor.News – En påvirket mand i Korsør kom kørende på sit elløbehjul, men så ramte han en bil.
Torsdag eftermiddag klokken 15.24 fik politiet en anmeldelse om et mindre færdselsuheld mellem en bil og et løbehjul på Motalavej i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En anden mand blandede sig og blev også sigtet
En bil var stødt sammen med en mand, der kom kørende på et elløbehjul, og da bilisten skulle svinge til venstre, stødte han sammen med trafikanten på løbehjulet. Bilisten var en 25-årig mand, mens elløbehjulet havde en 27-årig mand som fører.
Den 27-årige brugte ikke cykelhjelm, og da han virkede påvirket af stoffer, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
En 24-årig mand, der overværede hændelsen, blandede sig og forsøgte at forhindre, at den 27-årige blev anholdt. Han skubbede til en betjent, og derfor blev den 24-årige anholdt klokken 15.52 og sigtet for vold mod politiet. Han blev løsladt igen klokken 16.37 efter afhøring.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.