Midaldrende gik rundt på skinnerne

Korsor.News – En midaldrende københavner gik ned på togskinnerne på Korsør Station adskillige gange.

Torsdag eftermiddag klokken 16.28 blev togdriften kortvarigt forstyrret, fordi en mand flere gange havde krydset sporene på Korsør Station. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Var nede på skinnerne mindst tre gange

Der var tale om en 54-årig mand fra København, som havde optrådt noget opfarende og havde været nede på skinnerne mindst tre gange, fortalte vidner. Han blev sigtet for overtrædelse af jernbaneloven, og få minutter senere kunne togdriften genoptages på ny.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/ile9