Korsor.News – En midaldrende mand sad og røg uden for sin lejlighed i Korsør, men så blev han overfaldet af en mand og en kvinde.
Søndag aften fik politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet med slag og spark på Fjordvænget i Korsør Sydby. Offeret var en 50-årig mand, som åbenbart havde siddet uden for sin lejlighed og røget. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Flere slag i hovedet og efterfølgende spark
Den 50-årig mand havde siddet uden for sin lejlighed og havde røget. Efter en ordveksling fik han flere slag i hovedet, så han mistede balancen, og han blev bagefter sparket. På baggrund af vidneudsagn fandt politiet frem til en 19-årig kvinde og en 26-årig mand, der er et fjernt bekendtskab til den 50-årige. De blev anholdt klokken 19.58 i Korsør og sigtet for vold. De blev begge afhørt og løsladt igen senere på aftenen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

