Korsor.News – I løbet af de næste fire år gennemfører Kystdirektoratet en undersøgelse af alle danske havdigers tilstand, og i disse uger er en boremaskine og et par opmålere i gang i Korsør.
I disse uger vil opmærksomme borgere i Korsør og omegn bemærke aktivitet på digerne ved Korsør. Blandt andet en lille maskine på larvefødder, der er udrustet med et langt jordbor. Det skriver Slagelse Kommune i en nyhed.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalist/redaktør: I disse uger kan du opleve ekstra aktivitet på digerne i Korsør. Kystdirektoratet er i fuld gang med at undersøge, hvor godt de lokale havdiger kan modstå fremtidens stigende vandstand. Med små boremaskiner og droner indsamler de viden om digernes indre og ydre tilstand. Arbejdet i Korsør er en del af en landsdækkende undersøgelse over de næste fire år. Resultaterne skal bruges til at bygge en ny varslingsmodel, der i god tid kan afsløre svage punkter i digerne. Det hele sker for at beskytte vores kyster og nært placerede ejendomme bedst muligt mod fremtidige oversvømmelser og klimaforandringer.
Der skal tages boreprøver af digerne
En boremaskine vil undervejs få selskab af et par opmålere fra Kystdirektoratet, der ved hjælp af en håndholdt GPS eller en drone registrerer digeoverflader og måler op. Det er ikke første gang, at opmålere og boremaskine kan ses ved Korsør. De første prøver af diger i Slagelse Kommune blev taget ved Korsør i slutningen af 2024, og nu er turen altså kommet til de næste.
Dige-data bidrager til digebrudsvarsling
Danmark har vi ca. 1200 kilometer diger, der beskytter mennesker, boliger og andre værdier mod oversvømmelse. Klimaforandringerne betyder, at vandstanden i havet stiger, og det bliver en voksende udfordring for digerne i de kommende år.
4 års undersøgelse af havdigers tilstand
I løbet af de næste fire år gennemfører Kystdirektoratet en undersøgelse af alle danske havdigers tilstand. Der indsamles data om digernes opbygning og beskaffenhed både udvendigt og indvendigt. De indsamlede data indgår i arbejdet med at udarbejde nye modeller til oversvømmelsesbeskyttelse. Blandt andet en varslingsmodel, hvor de geotekniske data fra diget kombineres med data om hydrologiske forhold. Modellen vil kunne bruges til at finde eventuelle svage punkter på diget.
Sådan foregår prøvetagningen på digerne
Selve boringerne foretages og bearbejdes af virksomheden Geo, som går i gang med arbejdet ved Korsør i de kommende uger. Borestederne markeres i første omgang med “poser”, der lægges ud på diget, inden minirigboreenheden rykker ud. Der tages prøver med ca. en halv meters mellemrum, og derefter fortages forskellige styrkeprøver samt kontroltjek af græssets rodnet, inden boringshullerne forsegles med bentonit. Det er i øvrigt ingeniørvirksomheden Geo, der udfører boringerne for Kystdirektoratet.
Øverst: Ingeniørvirksomheden Geo i Korsør. (Foto: Slagelse Kommune). PM/pele.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

