Filmede nøgne kvinder og udgav dem på Pornhub

Læsetid: 2 min.

Korsor.News – På fredag stilles en 23-årig mand fra Korsør for retten i Næstved. Han er tiltalt for at fotografere og filme afklædte kvinder og offentliggøre dem på Pornhub. Den ene kvinde var “afklædt og i en intim situation med en mand”.

Fredag eftermiddag bliver en mand fra Korsør stillet for retten i Næstved.

Han er tiltalt for at have kigget ind ad folks vinduer, mens han har taget billeder og optaget video, hvorefter han har offentliggjort dem på nettet.

Det fremgår af retslisterne fra Danmarks Domstole, hvor også hans navn fremgår. Det forventes, at han tilstår alle tiltalepunkter.

Udgav billederne på verdens mest besøgte pornosite

Ekstra Bladet skriver, at der er tale om film og billeder, som en 23-årig mand har offentliggjort på et af verdens mest besøgte pornosites Pornhub.

Pornhub har over 100 millioner besøgende hver dag og har 20 million registrerede brugere. Pornhub Network, som inkluderer YouPorn og Redtube, har over 125 millioner dagligt besøgende. (Kilde: Pornhub).

Manden er tiltalt for syv forhold, der handler om krænkelser af flere kvinders privatliv og om blufærdighedskrænkelser.

Der er blandt andet tale om en kvinde, som havde samleje med en mand, mens hun blev fotograferet i smug. Hun var “afklædt og i en intim situation med en mand,” lyder sigtelsen. Herefter røg billederne på pornhub.com.

Fem kvinder har fået lagt deres billeder på pornosiden, mens en sjette kvinde blev udsat for blufærdighedskrænkelse, da han kiggede ind gennem hendes vindue. En af kvinderne blev fotograferet afklædt i et solcenter i Korsør.

Forløbet strækker sig over fem-seks år, som også inkluderer en 13-årig pige. Det skriver Ekstra Bladet.

Øverst: Pornhub. (Foto: Skærmbillede / Slagelse Media). Red.

Fortæl din mening:

Kommentarer

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.