Korsor.News – »Når vi i dag gennemgår efterforskningsmaterialet, var der ikke heri tilstrækkeligt til, at efterforskningen blev koncentreret omkring gerningsmanden (i Korsør, red.). Imidlertid kunne der i løbet af den langvarige efterforskning potentielt være fundet flere spor, som kunne have rettet yderligere opmærksomhed mod ham,« lyder det fra politidirektøren.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har offentliggjort en intern evaluering af efterforskningen af drabet på Emilie Meng. Rapporten påviser alvorlige fejl i den indledende fase og databehandlingen, men understreger samtidig, at erfaringerne fra sagen har dannet grundlag for et nyt nationalt efterforskningskoncept. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Rigspolitiet i to forskellige pressemeddelelser.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har erkendt alvorlige fejl i efterforskningen af drabet på Emilie Meng. En ny evaluering viser, at sagen fejlagtigt blev startet som en efterlysning frem for en forbrydelse, hvilket betød tab af vigtig videoovervågning. Samtidig var der mangler i håndteringen af data og undersøgelser af gerningsmandens bil, hvilket gjorde, at han undgik mistanke, selvom han blev afhørt allerede i 2017. Læringen fra de tragiske fejl har nu ført til nye, nationale regler for drabsefterforskning, der skal sikre bedre struktur og kontrol i fremtiden.
Fremlægger konklusionerne på løbende kritik
Sagen om Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station i juli 2016 og blev fundet dræbt i december samme år, fik sin retslige afslutning den 28. juni 2024. Gerningsmanden, altså Philip Patrick Westh, også kaldet for Korsørmanden, blev ved Retten i Næstved idømt fængsel på livstid, en dom der nu er endelig. Med straffesagens afslutning har politiet fremlagt konklusionerne på den kritik, der løbende har været rejst af efterforskningsforløbet.
Kritik af opstart og datadisciplin med videre
Politikredsens interne evaluering blotlægger væsentlige mangler i efterforskningen. Særligt kritiseres den indledende fase, hvor sagen blev klassificeret som en “forsvinding” frem for en “forbrydelse”. Denne vurdering medførte tab af potentielt afgørende videoovervågning.
Rapporten kritiserer desuden en utilstrækkelig datadisciplin. Konkrete fejl i indhentningen af teledata og manglende systematik i undersøgelsen af gerningsmandens køretøj betød, at gerningsmanden – der blev afhørt allerede i 2017 – undgik konkret mistanke på daværende tidspunkt. Evalueringen peger endvidere på en misvisende afrapportering til Justitsministeriet vedrørende opfølgning på ekstern rådgivning samt en utilfredsstillende relation til de pårørende.
»Drabet på Emilie Meng har været en ualmindelig omfattende, langvarig og kompliceret efterforskning. […] Når vi i dag gennemgår efterforskningsmaterialet, var der ikke heri tilstrækkeligt til, at efterforskningen blev koncentreret omkring gerningsmanden. Imidlertid kunne der i løbet af den langvarige efterforskning potentielt være fundet flere spor, som kunne have rettet yderligere opmærksomhed mod ham,« forklarer Lene Frank, der er politidirektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Nyt nationalt koncept for drabsefterforskning
Erfaringerne fra sagen har, ifølge Rigspolitiet, været medvirkende til en markant revision af politiets metoder. Den 1. januar 2023 blev et nyt nationalt koncept for drabsefterforskninger implementeret, som alle kredse nu er forpligtet til at følge ved mistanke om drab.
Konceptet adresserer direkte de kritikpunkter, evalueringen har rejst, og det indebærer blandt andet:
- Dedikerede ressourcer: Der skal altid tilknyttes en specifik tovholder til indhentning af videoovervågning og teledata samt en analysekoordinator.
- Peer review: Der skal tidligt i forløbet inddrages efterforskere fra andre politikredse for at sikre friske øjne på sagen og påpege oversete spor.
- Struktureret overblik: En stærkere ansvarsfordeling og systematik fra efterforskningens start.
»Vi har lært af sagen i politiet, og vi har i dag et væsentligt mere solidt nationalt koncept, som alle politikredse benytter ved mistanke om drab. Konceptet sikrer blandt andet et bedre overblik over sagen fra start, en stærkere ansvarsfordeling samt ekstra øjne og reviews,« fortæller rigspolitichef Thorkild Fogde.
Ud over de organisatoriske ændringer bemærkes det, at der siden 2016 er sket væsentlige teknologiske fremskridt, især inden for DNA-analyse, hvilket generelt har styrket politiets muligheder for opklaring.
Rapporten kan læse på: https://politi.dk/-/media/mediefiler/ssjae/dokumenter/notat-med-konklusioner-fra-intern-evaluering.pdf
Øverst: Rigspolitichef Thorkild Fogd. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale/ai.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.