18-årig motorcyklist forulykkede

Korsor.News – En meget ung motorcyklist havnede i den modgående kørebane og ramte frontalt en modkørende bil med en 28-årig kvinde ved rattet. Det skete uden for Korsør på Halsskovsiden.

Torsdag eftermiddag klokken 16.23 skete der et færdselsuheld på Tjærebyvej uden for Korsør på Halsskovsiden. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Motorcyklisten blev fløjet til rigshospitalet

En motorcyklist kom ved en lille bakke over i den modgående kørebane og ramte frontalt en modkørende bil med en 28-årig kvinde ved rattet. Motorcyklisten var en 18-årig mand fra lokalområdet, og han blev fløjet til rigshospitalet til behandling for sine skader. Den seneste melding lyder på, hans tilstand er stabil. Vejen var spærret, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen: https://www.slagelse.info/zsn/9mjn