Leder af den nye Slagelse Kulturskole

Slagelse.News – »Jeg glæder mig meget til at være med til at opbygge Slagelse Kulturskole og gøre den til et samlingspunkt for kreativitet og fællesskab for børn og unge i hele kommunen. Jeg ser frem til at bringe mine erfaringer i spil og til samarbejdet med både børn, unge medarbejdere, forældre og kommunen om at skabe et levende og aktuelt kulturskoletilbud i Slagelse Kommune,« lyder det fra den nye leder af den nye kulturskole.

Slagelse Kommune har ansat Stefan Moulvad som leder af den nye Slagelse Kulturskole. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Slagelse Kommune har ansat Stefan Moulvad som leder af den nye Slagelse Kulturskole, der åbner 1. august 2025. Med erfaring fra Lejre Musik- og Billedskole skal han udvikle kulturskolen til et kreativt samlingspunkt for børn og unge i hele kommunen. Skolen overtager musikskolens opgaver og udvider med nye kunstneriske tilbud. Moulvad bringer 10 års ledererfaring og en stærk musikfaglig profil, og han skal stå i spidsen for samarbejder med skoler, institutioner og foreninger i en bred indsats for kommunens unge.

Har erfaring med fra Lejre Musik- og Billedskole

Stefan Moulvad har tidligere været leder af blandt andet Lejre Musik- og Billedskole og skal fra den 1. august 2025 være med til at udvikle Slagelse Kulturskole til både at rumme en stærk musikskole samt nye kreative tilbud og genrer til børn og unge i Slagelse Kommune.

Med sine 10 års erfaring som leder og en stærk musikfaglig baggrund som guitarist og komponist bringer Stefan Moulvad både strategisk indsigt og kunstnerisk engagement med sig som leder af den nye Slagelse Kulturskole, som fremover skal rumme både musik samt andre kunstneriske og kreative tiltag og tilbud, oplyser kommunen.

Samlingspunkt for kreativitet og fællesskab

»Jeg glæder mig meget til at være med til at opbygge Slagelse Kulturskole og gøre den til et samlingspunkt for kreativitet og fællesskab for børn og unge i hele kommunen. Jeg ser frem til at bringe mine erfaringer i spil og til samarbejdet med både børn, unge medarbejdere, forældre og kommunen om at skabe et levende og aktuelt kulturskoletilbud i Slagelse Kommune,« siger Stefan Moulvad.

Stefan Moulvad har tidligere været tilknyttet Lejre Musik- og Billedskole og har blandt andet stået i spidsen for skolens udvikling.

Slagelse Kulturskole overtager opgaverne fra den nuværende musikskole, men udvider samtidig paletten af kreative tilbud. Skolen vil arbejde tæt sammen med skoler, daginstitutioner og foreninger og blive en aktiv medspiller i børne- og ungeindsatsen i hele kommunen. Kulturskolen vil tilbyde undervisning for børn og unge op til 25 år, og den videre udvikling af kulturskolen vil starte ud fra den 1. august 2025, når Stefan Moulvad starter.

Øverst: Stefan Moulvad er den nye leder af Slagelse Kulturskole. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/hfdr