Iværksætterne er stadig vilde med Slagelse Kommune

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Slagelse News (Slagelse Media)Slagelse Kommune er lige nu i top 100 over iværksætternes samarbejdsfavoritter på tværs af alle offentlige organisationer og private virksomheder.

Slagelse Kommune er lige nu placeret i top 100 på Flinke-Listen, som består af mere end 6.700 organisationer og virksomheder. En placering på listen er en blåstempling af, at man betaler sine regninger til tiden, men også af, at man er behagelig at arbejde sammen med.

“Generelt tager jeg hatten af for kommunerne. De har haft et notorisk dårligt ry for at være sløve til at betale deres regninger, særligt når små iværksættere ville hente deres velfortjente penge ind. Det ser heldigvis ud til at være ændret,” siger Martin Thorborg, som er administrerende direktør i Dinero.

De fleste kommuner har fået en blåstempling

Faktisk har 96 af landets 98 kommuner fået så gode bedømmelser, at Dinero kan blåstemple dem som gode samarbejdspartnere.

“Det betyder ikke, at vi kan pege fingre af de to sidste kommuner. Det betyder sandsynligvis blot, at de ikke har fået nok bedømmelser til, at vi kan blåstemple dem endnu,” forklarer Martin Thorborg til Slagelse News.

Generelt bliver kommunerne bedømt positivt af landets iværksættere. På tværs af alle private og offentlige organisationer, virksomheder med videre er 16 kommuner repræsenteret i top 50, mens hele 32 kommuner er repræsenteret i top 100.

Top 10 for kommuner på Flinke-Listen:

  1. Odense Kommune
  2. Roskilde Kommune
  3. Helsingør Kommune
  4. Herning Kommune
  5. Hjørring Kommune
  6. Skanderborg Kommune
  7. Guldborgsund Kommune
  8. Horsens Kommune
  9. Hvidovre Kommune
  10. Egedal Kommune

96 af landets 98 kommuner har nu en blåstempling, men forrige år var det ‘kun’ 91 af landets 98 kommuner, som havde denne blåstempling.

I 2014 viste en undersøgelse, som Ase stod for, at 16 procent af iværksætterne havde haft dårlige betalere blandt kommunerne. De gode bedømmelser viser, at kommunerne fortsat bliver bedre samarbejdspartnere.

Fakta om Dineros såkaldte Flinke-Liste

96 af landets 98 kommuner optræder lige nu på Dineros Flinke-Liste. Listen er baseret på mere end 122.000 bedømmelser, som er foretaget af de 39.000 iværksættere, der bruger Dinero Regnskabsprogram.

Når en virksomhed, som benytter Dinero Regnskabsprogram, har solgt en ydelse eller et produkt til en anden virksomhed eller organisation, kan sælgeren bedømme køberen positivt eller negativt. Det sker anonymt.

En algoritme afgør ud fra en række parametre, om køberens samlede bedømmelser er gode nok til at lade den optræde på Dineros Flinke-Liste.

Formålet er at blåstemple virksomheder og organisationer, som betaler til tiden, og som er gode samarbejdspartnere, og dermed at skærme iværksættere fra brodne kar og dårlige betalere.

Du finder Dineros Flinke-Liste på: dinero.dk/flinke-listen.

Læs også: Brugere af Dinero er glade for Slagelse Kommune


Øverst: Martin Thorborg. Foto: Thomas Vilhelm.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.