Hjemmeside med oplevelser ved Storebælt

Slagelse.News – »Kulturanalysen viste, at vi har et stærkt og levende kulturliv i kommunen (Slagelse Kommune, red.) og et rigtig godt fundament at bygge videre på. Samtidig pegede den også på, at mange gode oplevelser først bliver opdaget, når de er forbi. Det vil vi gerne lave om på,« lyder det fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget om den nye hjemmeside.

Lige her findes sjove og spændende oplevelser for både store og små. Nu bliver de nemmere at finde via Slagelse Kommunens nye hjemmeside, vedstorebælt.dk. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalist/redaktør: Slagelse Kommune har lanceret portalen vedstorebælt.dk, der samler lokale arrangementer inden for kultur, natur og fritid på ét sted. Initiativet udspringer af en kulturanalyse, som viste, at mange borgere ofte først opdager de gode oplevelser, når de er afholdt. Den nye hjemmeside gør det fremover nemt at finde alt fra små udflugter til store events i lokalområdet. Samtidig kan foreninger og kulturaktører selv tilføje aktiviteter til kalenderen. Formålet er at skabe et fælles overblik, så flere bruger de mange tilbud, hvilket skal gøre det mere attraktivt at bo og færdes i hele kommunen.

Egens oplevelser inden for kultur, fritid og natur

Slagelse Kommune lancerer den nye oplevelsesportal vedstorebælt.dk, der samler inspiration til oplevelser i lokalområdet for både borgere og besøgende. Med portalen samles egens mange oplevelser inden for kultur, fritid og natur i ét samlet univers. Portalen er et resultat af Slagelse Kommunes kulturanalyse udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut.

Fokus på et stærkt og levende kulturliv

»Kulturanalysen viste, at vi har et stærkt og levende kulturliv i kommunen og et rigtig godt fundament at bygge videre på. Samtidig pegede den også på, at mange gode oplevelser først bliver opdaget, når de er forbi. Det vil vi gerne lave om på,« fortæller Mick Keller (LA), der er Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, og fortsætter:

»Med den nye hjemmeside får vi ét sted, hvor man hurtigt kan se, hvad der sker lige fra små lokale aktiviteter til større arrangementer. Vi håber i udvalget, at hjemmesiden kan være med til, at endnu flere får øje på de mange muligheder, der allerede findes lige om hjørnet, og at den kan inspirere endnu flere til at være en del af fællesskaberne, naturen og kulturen.«

Lanceringen er en del af en større indsats for at styrke kendskabet til områdets mange perler og skabe større lokal stolthed.

»Vi har utrolig meget at byde på i Slagelse Kommune – fra natur og kyst til kultur, events og lokale fællesskaber. Med vedstorebælt.dk gør vi det lettere at finde og bruge de mange tilbud, og samtidig styrker vi fortællingen om vores område som et attraktivt sted at bo og besøge,« forklarer Tue Frøsig Fabricius, som er leder af Kultur og Biblioteker.

På vedstorebælt.dk kan besøgende blandt andet finde en samlet eventkalender, guides til oplevelser i naturen, inspiration til udflugter og anbefalinger til både små og store oplevelser. Portalen er udviklet, så både borgere, foreninger og kulturaktører nemt kan bidrage med indhold og dele arrangementer. Hjemmesiden vil løbende blive udbygget med nyt indhold og endnu mere inspiration. Ambitionen er, at den skal være det naturlige sted at starte, når man leder efter oplevelser i området. Se hjemmesiden på: vedstorebælt.dk.

Øverst: vedstorebælt.dk. (Foto: Skærmbillede af vedstorebælt.dk / Slagelse Kommune). PM/anne.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen: https://www.slagelse.info/zsn/akja