Defekte varmeinstallationer koster

Slagelse.News — »Er en installation ikke indstillet korrekt, kan det resultere i, at temperaturen på det vand, der sendes retur til forsyningen, er for høj. For høje returløbstemperaturer er tegn på, at fjernvarmevandet ikke er afkølet nok og betyder, at der ikke har været afgivet varme nok til huset. Den dårlige afkøling medfører et øget varmetab, og det betaler man som forbruger ekstra for,« lyder det fra forsyningsselskabet.

Fjernvarmen i Slagelse og Korsør sætter de kommende måneder særlig fokus på ineffektive fjernvarmeinstallationer med manglende korrekt indregulering. Ejer du en af disse, modtager du sandsynligvis snart et brev fra Envafors. Det skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Fjernvarmen i Slagelse og Korsør sætter fokus på ineffektive varmeinstallationer med manglende indregulering. Envafors udsender breve til ejere af sådanne installationer, som kan risikere høje varmeudgifter på grund af dårlig afkøling. Driftsmesteren understreger vigtigheden af korrekt indstilling for at undgå høje returløbstemperaturer, hvilket indikerer ineffektiv varmeafgivelse. Kunder anbefales i øvrigt at hyre en VVS-installatør for at optimere varmeinstallationerne og reducere varmeregningen. Regelmæssig vedligeholdelse og tilsyn af varmeinstallationer er essentielt.

Gratis rådgivning til hårdest ramte kunder

Forsyningsselskabet Envafors er gået på jagt efter dårlig afkøling i private varmeinstallationer. Fjernvarmeinstallationer med manglende korrekt indregulering eller defekte reguleringsventiler risikerer at koste fjernvarmekunderne adskillige tusinde kroner om året i øgede varmeudgifter, hvis ikke fejlen bliver udbedret.

Det næste halve år vil de varmekunder, der aktuelt oplever det største spildtab, modtage besked via enten brev eller e-Boks med opfordring til at kontakte Envafors, fortæller Rasmus Tribler, der er driftsmester i Envafor.

Formålet med den målrettede indsats er at tilbyde gratis rådgivning til de af kunderne, der er hårdest ramt, så de kan få hjælp til at begrænse varmetabet, reducerer deres energiforbrug og i sidste ende sparer penge:

»Er en installation ikke indstillet korrekt, kan det resultere i, at temperaturen på det vand, der sendes retur til forsyningen, er for høj. For høje returløbstemperaturer er tegn på, at fjernvarmevandet ikke er afkølet nok og betyder, at der ikke har været afgivet varme nok til huset. Den dårlige afkøling medfører et øget varmetab, og det betaler man som forbruger ekstra for,« fortæller driftsmesteren.

Data afslører defekte varmeinstallationer

Det er den danske teknologi- og målerproducent Kamstrup, der har udviklet teknologien, der identificerer varmeinstallationer med dårlig køling. Gennem adgang til fjernvarmens forbrugsdata er det fra centralt hold gjort muligt at identificere varmeinstallationer med dårlig køling. En opgave som ellers ville have været både tung og ressourcekrævende for forsyningen.

Hører du til blandt dem, der modtager en besked fra fjernvarmen, anbefales det derfor, at du kontakter Envafors på de oplyste kontaktoplysningerne i brevet.

I brevet anbefales det videre, at kunder med ineffektive eller defekte varmeinstallationer hyrer en VVS-installatør, der vil kunne hjælpe med at nedbringe tilbageløbstemperaturen og herved sænke varmeregningen. Rasmus Tribler understreger, at det er op til forbrugerne selv at hyre en VVS- installatør, men at det er penge godt givet ud, hvis der er fejl på installationen. Han opfordrer yderligere alle varmekunder til med jævne mellemrum at få lavet syn på hjemmets varmeinstallationer:

»I første omgang er det kun de hårdest ramte, der får besked fra os. Du kan sagtens have for høj en tilbageløbstemperatur uden at have modtaget besked fra os. Vi anbefaler derfor altid, at fjernvarmekunder jævnligt får lavet tilsyn af varmeinstallationerne af for eksempel en VVS’er, og at kunderne holder øje med deres forbrug – særligt når de modtager årsopgørelsen på fjernvarmen, som sendes ud hvert år i februar,« afslutter Rasmus Tribler.

Øverst: Envafors. (Foto: Envafors). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/o5hr