Slagelse.News – »Hvis man kan lide at hjælpe andre og vil lære mere om førstehjælp, forplejning og indkvartering, så er dette en god chance for at få nye kompetencer og et stærkt fællesskab med andre frivillige,« lyder det fra Slagelse Brand & Redning.
Slagelse Brand & Redning søger frivillige, som ønsker at gøre en forskel i lokalsamfundet. Det skriver Slagelse Kommune i en nyhedsmeddelelse.
Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Slagelse Brand & Redning søger nye frivillige fra Slagelse og Sorø, der vil hjælpe ved større ulykker og naturkatastrofer. Opgaverne spænder fra madlavning og logistik til indkvartering og praktisk støtte. Frivillige får gratis oplæring, uniform og adgang til et stærkt fællesskab. Alle gennemgår uddannelsen Stabsstøtte og Teknisk Service, som afholdes i Korsør. Der er informationsmøde 30. oktober kl. 19 på Brandskolen i Korsør. Tilmelding er nødvendig. Erfaring er ikke et krav, men man skal være klar til at rykke ud med kort varsel.
Som frivillig hos Slagelse Brand & Redning får du oplæring, uniform og mulighed for at støtte brandfolk og borgere ved større hændelser – fra logistik og forplejning til indkvartering og praktisk hjælp, når naturen viser tænder.
»Hvis man kan lide at hjælpe andre og vil lære mere om førstehjælp, forplejning og indkvartering, så er dette en god chance for at få nye kompetencer og et stærkt fællesskab med andre frivillige,« siger beredskabsinspektør Per Eilertsen fra Slagelse Brand & Redning.
Kom til informationsmøde og hør mere om at være frivillig
Slagelse Brand & Redning inviterer nu alle i Slagelse og Sorø Kommune til at blive en del af frivilligenheden. De søger engagerede mennesker, der har lyst til at hjælpe andre, lære nye færdigheder og blive en del af et stærkt fællesskab.
Der afholdes et uforpligtende informationsmøde torsdag den 30. oktober 2025 kl. 19–21 hos Slagelse Brand & Redning på Brandskolen – RESC, Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. Tilmelding sker på: https://bfmidt.nemtilmeld.dk/203/
Hvad hjælper man med som frivillig?
Det frivillige beredskab spiller en central rolle, når større hændelser rammer lokalsamfundet.
Frivillige bidrager med:
- Forplejning: Tilberedning og levering af mad til brandfolk under længerevarende indsatser
- Indkvartering og logistik: Hjælp til nødstedte, herunder indkvartering og forsyning
- Praktisk støtte: Under indsatser kan frivillige f.eks. pumpe vand væk, når naturen viser tænder.
Frivilligenheden kan aktiveres ved større ulykker, og alle frivillige bliver grundigt klædt på til opgaverne. Der kræves ingen tidligere beredskabserfaring – oplæring og uniform udleveres.
»Under uddannelsen får den frivillige al den nødvendige viden og mulighed for at afprøve opgaverne i praksis. Du behøver ikke kunne deltage hver gang, du bliver kaldt, men du skal have lysten og modet til at rykke ud med kort varsel,« forklarer Per Eilertsen.
Gennemgår uddannelse i Stabsstøtte og Teknisk Service
Alle frivillige gennemgår uddannelsen Stabsstøtte og Teknisk Service (STS). Uddannelsen fordeles jævnt over året og afholdes primært på hverdagsaftener samt enkelte weekender. Frivilligenheden har sin egen station i Korsør med garage, klasselokale, omklædning, storkøkken og andre faciliteter, som danner ramme om uddannelse, udkald og sociale aktiviteter. For at blive frivillig skal du være bosiddende i Slagelse eller Sorø Kommune.
Redningsberedskabet er et lovpligtigt og skattefinansieret beredskab. Opgaven er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Beredskabet reguleres af beredskabsloven med afledte bekendtgørelser og vejledninger.
Øverst: Slagelse Brand & Redning. (Foto: Slagelse Kommune). PM/anne.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

